Logo

Håndværkerfradrag for malerarbejdet med boligjobordningen

Boligjobordningen betyder, at private kunder i 2016 og 2017 kan få et fradrag for lønnen til udendørs malerarbejde derhjemme eller i fritidshuset/sommerhuset. Fradraget er op til 12.000 kr. pr. år pr. voksen i husstanden. Hjemmeboende børn, der fylder 18 år senest ved indkomstårets udløb, tæller også med.

Med boligjobordningen kan malerarbejdet blive billigere alt efter om man er én, to eller tre voksne i husstanden - og det er en god besparelse at tage med. Vi har lavet to regnestykker for at illustrere den besparelse, som fradraget giver:

Ægtepar uden børn over 18 år (maksimalt fradrag 24.000 kr.) 

 
Malerarbejde lønudgift (inkl. moms): 40.000 Kr. 
Heraf kan maksimalt fratrækkes: 24.000 Kr.
Skattemæssig værdi af fradrag ca. 1/3 af 24.000 Kr.: 8.000 Kr.

 

Enlig (maksimalt fradrag 12.000 kr.)

 
Malerarbejde lønudgift kr. (inkl. moms) 40.000 Kr. 
Heraf kan maksimalt fratrækkes: 12.000 Kr.
Skattemæssig værdi af fradrag ca. 1/3 af 12.000 Kr.: 4.000 Kr.

 

Sådan får du dit fradrag for malerarbejde - se huskelisten her


SKAT har oprettet et TastSelv-system, hvor kunderne indberetter lønudgifter for arbejdet udført i boligen.

Det er vigtigt, at kunden gemmer alle regninger og bilag, som kan dokumentere lønudgifterne til håndværkeren, hvis SKAT ønsker en dokumentation for retten til fradraget.

OBS: Den tidligere Boligjobordning udløb pr. 31. december 2015, hvor arbejdet senest skulle være udført. Betalingen skal være gennemført senest 29. februar 2016 for arbejdet udført i 2015.

Som privat er du måske også intereseret i:

Vores ydelser

Indeklima & Miljø